"Jeg sidder og bruger al min
styrke, min kraft på at fokusere lige i dette sekund på noget.
Noget der nærmest er umuligt at få skrevet ned på papir.
H
O R I S O N T. Det er horisonten, jeg tænker på. Alle sanserne er i
gang. Simpelthen ALLE.
Aldrig
har jeg set noget så smukt!
Aldrig
har noget været så tydeligt og klart, at det næsten gør helt ondt
i øjnene at se på."
I 7.klasse skrev jeg en danskstil med titlen "Alene over Atlanten". Jeg har aldrig været alene over Atlanten, men jeg har utallige gange været 'alene' i bjergene. Man kan vel altid snyde lidt, men alligevel vil jeg ikke kalde det snyd. De følelser der står beskrevet i dette lille uddrag, er egentlig de samme jeg går og bærer på, når naturen viser sig frem på den måde.
Dette billede fangede jeg i Norge for en uge siden.
